Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Skælskør Original Red Beer

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Skælskør Bryghus (Harboe) Lager Rav Danmark 4.6 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter kedeligt og støvet af korn og en anelse maltet. Skummet er hvidt og rimeligt højt, men med en temmelig ringe holdbarhed. Smagen er blød og rund i munden, men mærkeligt kunstig og med en let besk maltnote. Eftersmagen er lidt bitter og let ristet, men ret kort.
Bonusinfo:
Skælskør Bryghus lyder som navnet på endnu et dansk mikrobryggeri, og det var i den tro jeg købte øllet. Stor var min undren da en søgning på Internettet intet resultat gav. Der findes intet bryggeri med navnet Skælskør Bryghus. Efter længere tids søgning viste det sig at det er Harboe der står bag, men det vil de åbenbart ikke være ved denne øl, for intet sted på etiketten står der at de står bag. Usselt at man prøver at springe med på mikrobryg-bølgen med denne usle usle usle øl. Ingen steder på flasken fremgår det at Skælskør Bryghus blot er et navn som Harboe har opfundet ud af den blå luft. Ikke så meget som en adresse, et telefonnr. eller en hjemmeside er der på etiketten, hvilket er en KLAR overtrædelse af markedsføringsloven. Det samme må det vel siges at være når der på etiketten står "Mesterbrygget af udsøgte råvarer" - Mesterbrygget?? Dette usle sprøjt? Det er i hvertfald falsk reklame.


Kommentar skrevet af Jørgen Randrup - 22/08-09
Jeg har netop her til aften smagt denne øl, undrende over hvilket bryggeri det var der stod bag, dog med en idé om at det muligvis var Harboe, da der næppe kan være særlig mange bryggerier i Skælskør. I modsætning til den tidligere anmeldelse som mest af alt virker som en der har set sig sur på Harboe, synes jeg faktisk den er en ganske udmærket og drikbar øl (jeg sidder med noget i glasset mens jeg skriver.) Den skal bestemt ikke opfattes som en discount-øl pga Harboes ry, da denne øl sagtens kan leve op til de små bryggeriers høje standarder.

Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 4311062 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3351 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login