Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Hvid Jul 2007

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Ølfabrikken Ale Gylden Danmark 8.5 %

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter meget blomstret og parfumeret af koriander. Skummet er meget højt, men også relativt groft, med en halvsløj holdbarhed. Smagen er ligsom duften utroligt parfumeret af koriander, men ikke så meget at det bliver ubehageligt, og øllet fremstår meget belgisk. Eftersmagen er let syrlig og stadigt med noter af koriander, og appelsinskallen får øllen til at fremstå enormt frisk og letdrikkelig, men desværre knap så julet. Minder på mange måder om Duvel med mere krudt i, men skjuler alkoholstyrken lige så godt.
Bonusinfo:
Krydret med både appelsinskal, kamille og koriander, men det er sidstnævnte der smager mest igennem.


Kommentar skrevet af Kresten - 07/05-09
Hvid jul, sort jul og gul påske er alle skåret over den samme læst med nøjagtig samme beske enstonige humle bitterhed med varieret antal overparfumerede krydderier, der skriger til hinanden i påtrængende disharmoni og indbyrdes ubalance. Det første halve glas smager himmelsk, men resten af flasken bliver hurtigt kvalm og bitter sukkervand. Ølfabriken er sådan set et godt navn til denne samlebåndsvirksomhed med variationer over stort set samme humlelæst i hvert fald for de 6 produkter jeg har smagt. Men hvor er der dog langt til den århundredelange belgiske bryggeritradition, som man forsøger at leve op til. Og hvor er det egentligt faktisk også kvalitetsmæssigt befriende, at det faktisk også ofte kræver en lang tradition og opsparet ekspertise at levere et kvalitetsprodukt som fx sæsonbryggene fra St. Feuillien og de gode tilsvarende abbye ales og trappister. Prisen er den samme her i Danmark men kvaliteten for dine penge!

Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 4331327 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3356 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login