Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Påskelammer

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Pladderballe Bryghus (Slotsbryggeriet Fønix) Ale Gylden Danmark 5.8 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter af humle, der giver øllet et lidt jordet strejf af urter, men også en let gæret note anes. Skummet er lysebrunt og temmeligt svagt, med en halvsløj holdbarhed. Smagen er udmærket humlet der gør øllet temmeligt krydret med noter af season-gær, urter og anis. Eftersmagen er godt bitterhumlet og lang, og stadigt med markante krydrede noter af urter og anis.
Generelt er jeg ikke så meget til engelske eller kontinentaleuropæiske humler, men i denne øl passer de krydrede noter perfekt. Ligesom de andre øl jeg ind til nu har smagt fra Pladderballe Bryghus, så har denne også en markant gæret note, men modsat de andre øl i serien, hvor gæren smagte som en blanding af dårlig hjemmebryg og bagegær, så er gærnoten i denne øl meget mere som i en belgisk season, og harmonerer perfekt med de krydrede noter fra humlen.
Bonusinfo:
Pladderballe Bryghus er ikke et rigtigt bryggeri, det kan ikke engang siges at være et fantombryggeri, men er en ølserie fra Slotsbryggeriet Fønix som er blevet godkendt (approberet) af Monrad & Rislund under sloganet "Leverandør til det tørstige folk". Monrad & Rislund har også indspillet små reklamefilm til hver øl i serien, som kan ses via smartphone ved at scanne den stregkode som findes på etiketten.


Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 3601905 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3262 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login