Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Proud Stronzo

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Stronzo Brewing Ale Strågul Danmark 4.6 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter markant af frugtige humlenoter, med noter af citrus og passionsfrugt. Skummet er hvidt og tæt, og ikke så højt, men med en super god holdbarhed. Smagen er letdrikkelig og frisk og faktisk temmeligt tynd med en del humlenoter, men ikke nær så markant som de andre øl fra Stronzo, og noterne er mere krydrede og urteagtige, som man kender det fra kontinentale humletyper, og ikke så frugtige og citrusprægede. Eftersmagen har en ok portion bitterhumle, der dog er langt svagere end i de andre Stronzo-øl jeg har smagt, og kun en let krydret humlenote hænger ved.
Klart den mindst smagfulde øl jeg ind til videre har fået fra Stronzo, og faktisk også temmeligt kedelig sammenlignet med de andre, men der er også tale om en meget frisk og letdrikkelig øl, som ikke skræmmer nogen, og dermed kan drikkes i bredere kredse. Personligt foretrækker jeg de mere smagfulde og citrusprægede øl, men især den tynde krop og mangel på maltede noter bryder jeg mig ikke så meget om, men en udmærket sommerøl er det da.
Bonusinfo:
Ifølge etiketten er der udelukkende brugt Chinook-, Centennial- og Citrahumle, så det er meget mærkeligt at de humlede noter ikke er mere frugtige og citrusprægede.


Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 3613010 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3262 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login