Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Imperiale Stout

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Brewers Inc. Porter/Stout Sort USA 8.5 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter voldsomt ristet med markante brændte noter og noter af egetræsfad og lidt salmiaklakrids. Skummer er mærkebrunt og super tæt, med en middel holdbarhed. Smagen er som ventet ekstremt ristet og brændt, men også med masser af sødme, der forhindre de brændte noter i at blive bitre, og fortsat med udtalte noter af egetræsfad, suppleret med noter af kaffe, humle og urter og ikke mindst lakrids. Derudover imponerer den med en gigantisk mundfylde, der samtidigt føles fløjlsblød i munden. Eftersmagen afstemmes perfekt med en forholdsvis mild portion bitterhumle, der dog er rigelig til at opveje den store sødme, og samtidigt tillade de markante brændte noter af egetræsfad og salmiaklakrids at fortsætte uhindret, og slutter med en lidt salt note, men også masser af urteagtige noter af enebær fra humlen og en snert af vanilje.
En ekstremt smagfuld stout, der måske er den sorteste øl jeg har set, og som nævnt ovenfor imponerer den med en gigantisk mundfylde og særdeles komplekse smagsnoter, men alligevel ekstremt harmonisk. Det eneste der trækker ned er de urteagtige noter af enebær, der bliver lidt for udtalte i længden.


Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 3615827 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3264 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login