Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Brøckhouse Julebryg

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Brøckhouse Ale Mørkebrun Danmark 8.3 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders:

Noter:
Meget frugtig og farin-agtig duft. Rigtig flot og tæt skum, men det forsvinder igen ret hurtigt. Smagen har stor fylde. Rigtig blød smag med masser af sødme af brun farin eller karamelmalt. Eftersmagen har lidt humle, men ikke helt nok til balancere med den meget søde smag. Alkoholen kommer lidt frem til sidst i eftersmagen.


Kommentar skrevet af Flemming Petersen - 20/12-06
Åh ja, hvilken julegodte fra et af Danmarks første, men stadigvæk bedste mikrobryggerier, man her bliver præsenteret for. Øllen er et flot mørkerødt- og mahognifarvet bryg, med et tæt ved perfekt skum der efterlader store, fede, dejlige blonder på siden af glasset efterhånden som bestanden af denne dejlige drik sænkes. Duften er kompleks og næsten fuldkommen i sig selv; der er noter af lakrids, dadler, kaffe og tørrede frugter. Duften afslører lidt hvad man kan forvente sig af smagen, men alligevel bliver man overvældet af øllens fuldkommenhed. Smagen er som duften nemlig præget af lakrids, kaffe og dadler, men desuden er der også en frugtighed og en humlemængde der leder tankerne hen på en kvalitets-IPA, bare i en utroligt meget mere kompleks og maltet øl af de mørkere malttyper! Hen mod eftersmagen bliver antydningen af dadler mere tydelig og figner titter nu også frem fra gemmerne. Eftersmagen er lakridspræget og har en antydning af alkohol - lige præcis som denne øl på 9% bør have. Dette cremede, fyldige, og let tørre bryg som er brygget som en Belgisk Strong Ale lægger sig vel i virkeligheden nærmere op ad en meget kraftig stout, men det gør ikke et spor. Det er under alle omstændigheder en fantastisk øl vi har med at gøre. Skål, god jul, og godt nytår. Det er vel ikke for tidligt at sige; og det er i hvert fald den helt rigtige julebryg at gøre det med.

Kommentar skrevet af Jean-Michel - 03/12-06
En dejlig juleøl den her. Den er som du har skrevet i din tekst. % er 9 i år så eftersmagen smager lidt mere af alkohol.

Kommentar skrevet af Stefano - 26/10-06
Brøckhouse Julebryg 2006. Nej den er godt nok utrolig lækker denne julebryg, har virkelig en lækker krydret fylde. KØB DEN!!!

Kommentar skrevet af Torben F. Christensen - 03/12-05
Jep! Der var den! Indbegrebet af jul og hygge. For pokker den er god. Ens smagsløg synger julesange efter en tår af denne fantastiske øl.

Kommentar skrevet af Anne - Administrators kollega 23/01-04
Jeg blev påtvunget at prøve denne julebryg, på trods af manglende smag for stærk øl, men måtte erkende at den faktisk smager dejligt. Ret kraftig, men god smag for en ikke-så-øl-smags-vant ung dame.

Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 4333389 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3356 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login