Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Christmas 2021 Imperial Stout

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Brewers Inc Porter/Stout Næsten sort Danmark 8 %

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter markant brændt og ristet med udtalte noter af sød lakrids, men også ekstremt sprittet. Skummet er brunt og utroligt grimt og svagt, og helt uden holdbarhed. Smagen er utroligt sød med noter af vanille og med lidt god vilje fornemmes også en snert af bourbon, og stadig markant ristet og brændt, men heldigvis overdøver den store sødme i stor stil den meget sprittede duft. Eftersmagen er decideret sukkersød og lettere kvalm med markante noter af vanille, og selvom der stadig er en del brændte noter og lidt sprit og bourbon der bidrager med en moderat bitterhed, så er det ikke helt nok til at balancere øllet.
Ifølge etiketten er der tale om en milk stout, hvilket forklarer den høje sødme. Personligt synes jeg dog det bliver for meget, og smagsnoterne er også lidt for enstrengede, men bestemt en potent og smagfuld øl, der dog savner lidt noter af bourbon og ikke bare bourbon-vanille.
Bonusinfo:
Brygget i 2020 og har ligget et år på bourbon egetræs chips og tilsat laktose for at bevare den høje sødme. Brewers Inc. er en københavns ølbar - Gormsgade 25 - åbnet af to håndbryggere, og det fornemmer man godt. Øllet fremstår en anelse for hjemmebrygget.


Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 3599559 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3262 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login